Home

Personlig coaching, sparring eller konsulentydelser til små og mellemstore virksomheder

Velkommen til Residual Consult



Det at være virksomhedsejer, CEO eller leder er ofte et ensomt erhverv, der skal træffes mange beslutninger og det kan ofte være svært, at håndtere alle disse ting alene. Normalt i mindre og mellemstore virksomheder, har man ikke en kollega at drøfte tingene med. Derfor er en sparringspartner/coach der kender virksomheden, organisationen, tallene, strategien mm., ofte en kæmpe hjælp i hverdagen. Det er ikke altid frugtbart, at bruge sin familie og venner - de er ikke objektive eller ser tingene udefra.


I takt med at virksomheden vokser, så bliver der ofte behov for nogle kompetancer inden for økonomi, strategi, ledelse som man ikke selv råder over, men her heller ikke brug for dem på fuld tid. Residual Consult kan bistå med dækningen af dette behov. Typisk, som sparringspartner for CxO'en eller for virksomehedens økonomifunktion. Jeg tilbyder sparring, coaching, ledelsesrådgivning eller CFO konsulentydelser på timebasis. Nogen kunder har behov for få timer pr. måned, andre for måske 20-30 timer - helt afhængig af, hvad det drejer sig om.


Jeg har betydelig erhvervserfaring fra flere typer virksomheder. Jeg har arbejdet som Sparringspartner, Coach og CFO konsulent for flere virksomheder igennem de sidste 8 år. Jeg oplyser gerne kundereferencer mm. ved personlig henvendelse.




Min baggrund


Jeg har arbejdet som leder i en række danske virksomheder, herunder ISS, Nycomed, Tivoli, SSG. Generelt for mit arbejde i disse virksomheder er, at jeg altid har beskæftiget mig med lønsomhed, ledelse, vækst, strategi. Gennem årene har jeg deltaget i køb og salg af virksomheder, turn-around, løsning af kriser, fremskaffelse af kapital og implementering af strategier.

Som person er jeg engageret, jeg lever mig ind i virksomheden, dens problemstillinger og deltager aktivt i, at finde løsninger og gerne i at implementere disse. For mig handler det ikke om at aflevere en flot powerpoint, men om at sikre implementeringen af løsningerne sammen med virksomheden.

Siden 2015 har jeg arbejdet som selvstændig konsulent, dels som CFO konsulent og dels som sparringspartner. Endvidere arbejder jeg som Early Warning konsulent for Erhvervshus Hovedstaden.